Crayon A/S
Park allé 290, 1. sal
2605 Brøndby

Telefon 72 34 50 00
Fax 46 59 88 60

Microsoft giver dobbelt Gold Partner certificering til Crayon

Som den første Large Account Reseller opnår den voksende software-forhandler dobbelt guldpartnerstatus i de to strategisk vigtige discipliner Volume Licensing og Software Asset Management efter Microsofts nye partnerprogram.

I efteråret 2010 lancerede Microsoft et nyt partnerprogram med højere krav til forhandlerne om viden og rådgivning af deres produkter. Nu har den hastigt voksende softwareforhandler Crayon overhalet alle de større aktører i branchen og er som den første Large Account Reseller certificeret Gold Partner i de to strategisk vigtige discipliner Volume Licensing og Software Asset Management.

Begge dele kræver fire unikke, certificerede ressourcer og Crayon har således investeret tid i at kompetenceudvikle otte danske medarbejdere, der nu oppebærer to eller flere MS certificeringer.

Der er andre MS Gold Partnere i Danmark, men Microsofts blåstempling inden for netop disse to discipliner betyder, at Crayon befæster og øger sin platform i Danmark ved at kunne dokumentere sin viden og kompetence inden for softwarerådgivning og –salg på allerhøjeste niveau inden for to af de vigtigste disipliner. Crayon er endda den eneste guldpartner i Danmark inden for Software Asset Management. Det er administrerende direktør i Crayon, Charlotte Schnack, særdeles godt tilfreds med.

Charlotte Schnack fastslår, at Crayon har tænkt sig at udnytte forspringet til at erobre yderligere markedsandele på softwaremarkedet i Danmark.

Crayon blev etableret i Norge i 2002. Siden er virksomheden blevet udvidet med selskaber i Sverige 2005, Danmark 2007, Finland i 2007 og i Tyskland og Rusland i 2009. I dag har koncernen flere end 300 ansatte fordelt på kontorer i Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Danmark, hvor MJ Software i Tilst senest er opkøbt og nu er en del af Crayon. Koncernen forvalter flere end 4.000 softwareaftaler på vegne af virksomheder i Norden og har spidskompetence indenfor software og licensrådgivning samt licensstyring og licensoptimering.


Yderligere information: Charlotte Schnack, Crayon, mobil: 4199 0280 - cs@crayon.dk